Sprøde Surdejskiks

Hvis du er bekendt med surdejsbagning, er du nok også bekendt med overskudssurdej….

Overskudssurdej er, som navnet antyder, den mængde surdej du har til overs når du fodrer og bager med surdej. Man kan godt holde overskuddet på et minimum, men det er alligevel svært at undgå helt at skulle kassere noget. Derfor er det godt at have en række opskrifter specifikt til overskudssurdej ved hånden. På denne måde får du mulighed for at undgå at smide god surdej væk, og samtidig kan man udnytte de sundhedsmæssige egenskaber i andre opskrifter. Win-win!

En favorit blandt børn og voksne…

Disse surdejskiks er jeg begyndt at bage jævnligt. En portion holder nemlig ikke længe, når de først placeres foran mine børn. Det var endda helt umuligt at tage billeder af kiksene, uden små børnehænder i billedet 😅

Sprøde Surdejskiks

Lækre og sprøde kiks lavet på overskudssurdej, gode til både børn og voksne.
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Ret Snacks
Antal 5 personer

Ingredienser
  

  • 100 gram surdej (overskud)
  • 25 gram hvedemel
  • 25 gram fuldkornsmel
  • 25 gram smør
  • 1 tsk oregano
  • 1/4 tsk salt
  • Olie til pensling
  • Flagesalt til toppen

Sådan gør du
 

  • I en skål røres surdej, mel, fuldkornsmel, oregano, smør og salt godt sammen. Dette kan gøres med en ske eller med hænderne.
  • Hvis dejen er for våd, tilsættes lidt ekstra mel. Form dejen til en kugle og pak den i en pose/film og stil i køleskabet i min. 1 time (kan stå op til 24 timer).
  • Tag dejen ud af køleskabet, og rul den så tyndt som muligt mellem to stykker bagepapir.
  • Brug en pizzaskærer eller lign. til at skære dejen i små firkanter. Pensel med olie og top med flagesalt.
  • Bag i en forvarmet ovn ved 200 grader i ca. 20 min. Vend kiksene cirka halvvejs.
  • Lad dem køle helt ned, inden de opbevares i en lufttæt beholder.
Tried this recipe?Let us know how it was!

2 svar til “Sprøde Surdejskiks”

  1. Louise Stennevad Avatar
    Louise Stennevad

    Kan man ikke bruge rapsolie i stedet for smør?

    1. Sophie Avatar

      Jeg har ikke selv testet det, men jeg tænker godt det kan lade sig gøre! ☺️

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Relateret

Velkommen!

Jeg hedder Sophie, og jeg elsker at dele glæden ved at bage simpelt og lækkert surdejsbrød helt fra bunden. Her på Mad med Frihed finder du opskrifter, tips og værktøjer, der gør det nemt og overskueligt at bage med surdej – uanset om du er nybegynder eller har bagt i årevis.
Ud over surdejsbrød og andet bagværk deler jeg også opskrifter på nemme hverdagsretter, snacks, kager og meget mere.

KOMMER SNART: NY E-BOG

Hent din GRATIS guide til surdej!

Download din gratis guide til surdej

*Du kan til enhver tid afmelde dig igen via linket i bunden af nyhedsbrevet. Læs privatlivspolitik.