Inspiration til Påskefrokost 2025

Annonce for Le Creuset indeholder reklamelinks

Påsken er for mig forbundet med god mad, hyggelige traditioner og et bord fyldt med retter, der både smager fantastisk og ser smukt ud. I år har jeg. i samarbejde med Le Creuset sammensat en nem og lækker påskefrokost med hjemmelavet surdejsbrød i hovedrollen – bagt i denne smukke brødform af støbejern. Formen er ikke bare flot at servere i, den bidrager også til en flot hævning og sprød skorpe 🙌

Nemme og lette påske opskrifter

Som inspiration til dette års påskefrokost, har jeg lavet en let forårssalat med grønne asparges, radiser, parmesan og lidt revet citronskal. Derudover serverer jeg hjemmelavet kyllingesalat, krydderurtesmør og syltede rødløg. Det bedste er at det hele kan laves på forhånd, så du kan bruge mere tid med dine gæster uden at stresse i køkkenet 😍

Surdejsbrød på påskebordet

Stjernen på påskebordet er selvfølgelig surdejsbrødet! Det har en luftig krumme, dyb smag og den sprødeste skorpe – takket være både surdejen og brødformen, der holder på dampen under bagningen og skaber de perfekte bageforhold.

Du kan nemt variere fyldet og gøre frokosten til din egen – server f.eks. med laks, avocado og et pocheret æg, eller hold det klassisk med urtesmør og kyllingesalat. Det vigtigste er, at det er nemt, velsmagende og hyggeligt at samles om 🥰

Find opskrifterne og fremgangsmåden herunder – og rigtig god fornøjelse med din påskefrokost! 💛

Påskefrokost med surdejsbrød bagt i Le Creuset brødform

Her får du opskriften på 4 lækre påskeanretninger som både er nemme at lave og utrolig velsmagende.
Forb. tid 1 time
Tilb. tid 30 minutter
Samlet tid 1 time 30 minutter
Ret Frokost
Antal 5 personer

Ingredienser
  

Kyllingesalat

  • 200 gram tilberedt kylling
  • 100 gram creme fraiche 13%
  • 35 gram mayonnaise
  • 1 forårsløg, fintsnittet
  • 1 lille håndfuld persille, finthakket
  • 1 tsk karry
  • Salt og peber

Forårssalat

  • Mini-romaine
  • Friske grønne asparges
  • Radisser
  • Parmesan
  • Øko citron
  • Olie, salt og peber

Krydderurtesmør

  • 200 gram blødt smør
  • 1 god håndfuld friske krydderurter fx persille og purløg

Syltede rødløg

  • 2 dl lagereddike
  • 2 dl sukker
  • 5-6 rødløg
  • Sylteglas (0,5 L)
  • 1 spsk Hele peberkorn

Øvrigt

  • Avocado
  • Koldtrøget laks/ørred
  • Æg
  • Dit yndlings surdejsbrød

Sådan gør du
 

Kyllingesalat

  • Start med at skære kyllingen i meget små tern.
  • Bland kylling, mayonnaise, creme fraiche og karry i en skål.
  • Snit forårsløget og hak persillen fint. Tilsæt til kyllingesalaten.
  • Rør det hele godt sammen og smag til med salt og peber.

Forårssalat

  • Knæk den nederste del af de grønne asparges, og skyl dem grundigt. Dryp af på et styk køkkenrulle.
  • Opvarm en pande med lidt olie. Skær asparges over på midten, og tilsæt til den varme pande – lynsteg i et par minutter så de stadig har lidt bid. Lad de stegte asparges køle af på en tallerken.
  • Snit romainesalat og skær radisserne i kvarte.
  • Anret salaten med romaine, stegte asparges og radisser. Brug en grøntsagsskræller til at lave fine strimler af parmesanost. Top med den mængde du ønsker, og slut af med lidt revet citronskal.

Krydderurtesmør

  • Tilsæt det bløde smør til en skål og pisk med håndmikser (eller røremaskine), til smørret er lyst og luftigt. Rør de finthakkede krydderurter i og smag til med lidt ekstra flagesalt.

Syltede rødløg

  • Start med at hælde kogende vand over dit sylteglas.
  • Pil skallen af løgene og skær dem i tynde ringe.
  • Tilsæt løg til sylteglasset (tilsæt evt. flere eller færre løg afhængig af hvor meget de fylder.
  • Tilsæt eddike, sukker og peberkorn til en lille gryde, og varm op til omkring kogepunktet. Lad det småsimre til sukkeret er opløst.
  • Hæld sukkerlagen over rødløgene.
  • Lad glasset køle ned, inden det stilles i køleskabet.

Anretning

  • Når du har forberedt de forskellige elementer er det bare tilbage at anrette de smukke og smagfulde retter! Rødløg, kryddersmør og kyllingesalat kan fx serveres i disse smukke minigryder og forårssalaten kan serveres i denne skål med den flotteste påskegule farve. Anret fx en skive surdejsbrød med kryddersmør, laks, avocado og pocheret æg eller kyllingesalat og syltede rødløg på en fin frokosttallerken. Se evt. min video hvor jeg serverer retterne HER.
Tried this recipe?Let us know how it was!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Relateret

Velkommen!

Jeg hedder Sophie, og jeg elsker at dele glæden ved at bage simpelt og lækkert surdejsbrød helt fra bunden. Her på Mad med Frihed finder du opskrifter, tips og værktøjer, der gør det nemt og overskueligt at bage med surdej – uanset om du er nybegynder eller har bagt i årevis.
Ud over surdejsbrød og andet bagværk deler jeg også opskrifter på nemme hverdagsretter, snacks, kager og meget mere.

KOMMER SNART: NY E-BOG

Hent din GRATIS guide til surdej!

Download din gratis guide til surdej

*Du kan til enhver tid afmelde dig igen via linket i bunden af nyhedsbrevet. Læs privatlivspolitik.