Gochujang Okonomiyaki med Surdej – Når rester bliver til comfort food på 15 minutter!
Nogle dage har man bare lyst til noget hurtigt og lækkert, og her kommer denne gochujang okonomiyaki ind i billedet – en slags japansk pandekage møder koreansk Gochujang for lidt ekstra “spice”, OG med et twist af surdej.
Det er comfort food, når det er bedst. Og det bedste af det hele? Du bruger noget, du ellers måske ville have kasseret (din overskydende surdej). Intet går til spilde, og du får et måltid, der smager af mere, og som kræver minimalt at lave.
🔥 Hvad er gochujang?
Gochujang er en fermenteret koreansk chilipasta – fyldig, dyb, salt og stærk. Den bringer en helt særlig umami til retten, og i denne opskrift løfter det okonomiyaki’en til noget, du helt sikkert vil lave igen.
Du kan købe den i de fleste asiatiske butikker, men ellers kan det købes HER (reklamelink). Gochujang kan desuden bruges som smagsgiver i MANGE spændende retter, fx denne lækre & spicy nudelret.

♻️ Undgå at smide surdej ud
Hvis du bager med surdej, kender du helt sikkert det evige spørgsmål: Hvad gør jeg med det overskydende surdej?
Her får du et genialt og hurtigt svar: Brug det som base i din pandekagedej!
Surdejen giver let syrlighed og dybde i smagen, og gør pandekagen både mættende og fyldt med smag – Og så slipper du for at smide noget ud – win-win!

Nem hverdagsmad på få minutter
Alt kan røres sammen i én skål, og du behøver ingen særlige ingredienser, ud over gochujang som er valgfrit (men anbefalet 😄). Det er mad, du kan lave med det, du har, og det kræver ikke mere end 15 minutter fra start til slut. Perfekt til en frokost eller en hurtig aftensmad 🙌

Gochujang Okonomiyaki (med surdej)
Opskrift af: SophieSprød japansk inspireret pandekage med surdej og gochujang – et nemt, nærende og hurtigt måltid, som man har lyst til at lave igen og igen.
2
personer10
minutter5
minutterHold skærmen tændt mens du laver mad
Ingredienser
150 gram overskudssurdej
2 æg
1 tsk gochujang (kan udelades)
50 gram mel
1/2 dl mælk
125 gram finsnittet spidskål
1 lille gulerod, groftrevet
2 forårsløg
1/2 tsk hvidløgspulver
1/2 tsk salt
1/2 tsk bagepulver
- Topping
Mayo og sriracha (eller chilimayo)
Sesamfrø
Fintsnittede forårsløg
- Øvrigt
Olie til stegning (jeg bruger solsikkeolie/rapsolie)
Fremgangsmåde
- Start med at snitte grøntsagerne: Guleroden rives groft, og spidskål og forårsløg snittes fint.
- Tilsæt æg, surdej og gochujang til en skål og pisk det sammen med en gaffel.
- Tilsæt mel, bagepulver, hvidløgspulver og salt og rør til der ikke er flere klumper.
- Tilsæt mælken under omrøring til en let-tyk pandekagedej.
- Tilsæt spidskål, gulerod og forårsløg (gem lidt til topping) og bland det hele sammen.
- Opvarm en pande til middel/høj varme. Tilsæt 1-2 spsk olie.
- Hæld nu halvdelen af blandingen på panden, og bred det ud med en ske/spatel.
- Lad pandekagen stege et par minutter på hver side, eller til begge sider er sprøde og gyldne. Gentag med den resterende mængde dej.
- Skær pandekagen i stykker, og top med mayo, sriracha, sesamfrø og forårsløg. Servér med det samme.
Skriv et svar