Focaccia med Ramsløgspesto

Sæson for ramsløg

Lige nu er det højsæson for ramsløg, og naturen er fyldt med de grønne, aromatiske blade. Jeg elsker at bruge sæsonens råvarer i mit bagværk – og noget af det mest tilfredsstillende er at plukke dem selv. Der er noget helt særligt over at kunne gå en tur i skoven og komme hjem med kurven fuld af friske ingredienser. Ramsløg er en af mine forårsfavoritter, og den milde hvidløgssmag gør sig virkelig godt sammen med surdej 🌿

Ramsløg + surdej = magi ✨

Jeg har lavet en pesto med kun 4 ingredienser – helt enkel og helt perfekt! Den smager fantastisk i en sandwich eller som topping på mit yndlingsfocaccia-brød. Opskriften jeg altid vender tilbage til er DENNE – den er så god og ligetil, at jeg aldrig har haft lyst til at ændre på den.

Du finder en detaljeret trin-for-trin vejledning ved at følge linket i opskriftsbeskrivelsen. Når focacciadejen er sat i gang, kan du begynde at lave den smagfulde pesto – og glæde dig til at sætte tænderne i et stykke saftigt surdejsbrød med en uimodståelig smag af ramsløg 🌿

Focaccia med Ramsløgpesto

Focaccia med Ramsløgpesto

Opskrift af: Sophie

Dette focacciabrød er både luftigt og saftigt – toppet med ramsløgpesto får du en sand forårsfavorit!

0.0 fra 0 bedømmelser
Tilberedning

30

minutter
Hævetid

20

timer
Tilberednings tilstand

Hold skærmen tændt mens du laver mad

Ingredienser

  • 1 portion surdejsfocaccia, find opskriften HER

  • Ramsløgpesto
  • 100 gram ramsløg

  • 125 gram mandler eller cashewnødder (eller en blanding)

  • 75 gram parmesanost

  • 1,5-2 dl god olivenolie

  • Salt (1-2 tsk – smag til)

Fremgangsmåde

  • Følg opskriften på focaccia til trin 10.
  • Du kan fint begynde at lave pestoen mens focaccia dejen hæver – så er det klar til næste dag: Start med at varme ovnen op til 200 grader. Hæld nødderne på en bradepande og rist dem i ovnen i 5 minutter. Dette er valgfrit, men det giver en god smag.
  • Start med at skylle de friske ramsløg og tør dem grundigt med køkkenrulle. Skær parmesanost i mindre skiver.
  • Tilsæt alle ingredienser: ramsløg, nødder, parmesan, olie og salt (start med 1 tsk) til en foodprocesser, og blend til det her helt cremet. Smag på pestoen og tilsæt evt. mere salt.
  • Lav focaccia
  • Forvarm ovnen til 250 grader.
  • Når focaccia dejen er hævet tilsættes 75-100 g pesto i små klumper på toppen af dejen sammen med 1 spsk olie. Brug fingrene til at prikke i dejen, så de fine luftbobler kommer frem og brødet får den klassiske focaccia form.
  • Sæt brødet i den varme ovn, og skru ned til 200 grader. Bag i ca. 30 minutter eller til overfladen er flot gylden.
  • Lad brødet afkøle en smule på en bagerist, inden det skæres ud.

Bemærkninger

  • OBS: Opskriften på pesto giver en større portion end der er brug for til focaccia brødet – du kan opbevare den overskydende pesto i en lufttæt beholder i køleskabet i en uge, eller fryse det ned.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

0.0 fra 0 bedømmelser

Relateret

Sophie Østergaard

Diætist og madblogger

Velkommen! Jeg er klinisk diætist med en stor passion for madlavning og bagning. Mit fokus er at skabe nærende og mættende opskrifter, der smager fantastisk. Jeg tror på, at en sund kost har plads til alle de fødevarer, du elsker – her er intet forbudt! Mit håb er at inspirere dig til at udforske nye, spændende opskrifter og finde glæden ved madlavning. Læs mere.

Mine favoritter
GRATIS E-BOG
Udforsk