Focaccia med Havreris

Annonce for Valsemøllen  indeholder reklamelinks

Focaccia – med et twist 🌾

Hvis du har fulgt med i noget tid, så ved du måske, at focaccia er én af mine absolutte yndlingsopskrifter at bage med surdej. Det er nemt, kræver minimal indsats – og resultatet er altid uimodståeligt!

I denne version har jeg, i samarbejde med Valsemøllen, givet den klassiske focaccia et lille twist – nemlig med havreris. Havrerisene tilfører en skøn fylde og tekstur, der gør brødet mere mættende og samtidig skaber en lækker sprød topping.

Focaccia er også en af de bedste opskrifter til dig, der gerne vil i gang med surdej, og foretrækker en simpel opskrift. Her får du en dej, der elsker at hvile og udvikle smag – og som nærmest klarer sig selv, så længe du giver den god tid.

Hemmeligheden til det bedste surdejs-focaccia…

Der er noget helt særligt over en hjemmelavet focaccia – den sprøde bund, de luftige bobler og den gyldne overflade drysset med flagesalt og dryppet med god olivenolie 😍

Men hvad er hemmeligheden bag den helt perfekte surdejsfocaccia? Det handler ikke kun om surdejen – men også om tiden. Her er lang fermentering nøgleordet.

Focaccia er nemlig en forholdsvis nem dej at arbejde med, fordi den gerne må overhæve en lille smule – og samtidig skal du ikke bekymre dig om shaping af dejen. Når dejen har hævet på køkkenbordet skal den blot stilles i køleskab natten over, og herefter efterhæve i bageformen.

Mine bedste tips?

  • Brug en aktiv surdej på sit peak (med masser af bobler og aktivitet)
  • Lav autolyse og foldninger på dejen for at udvikle glutenstrukturen (alt er beskrevet i opskriften længere nede)
  • Giv dejen tid til at hæve
  • Vær ikke bange for at bruge godt med olie 🤭

Perfekt som tilbehør til maden

Dette Focaccia er ikke kun lækkert at spise som det er – den er også perfekt som tilbehør til maden. Prøv den f.eks. til en mættende måltidssalat eller en simpel pastaret 🙏

Jeg håber du har lyst til at prøve opskriften, det er den slags bagværk, der forsvinder hurtigere end det afkøler – og som dine gæster vil spørge efter opskriften på, hver gang.

Husk endelig at skrive en kommentar hvis du har spørgsmål! 🥰

Focaccia med Havreris

Focaccia med Havreris

Opskrift af: Sophie

Lækkert og luftigt focaccia med et twist af havreris som giver en uimodståelig sprød topping!

0.0 fra 0 bedømmelser
Tilberedning

30

minutter
Hævetid

20

timer
Tilberednings tilstand

Hold skærmen tændt mens du laver mad

Ingredienser

Fremgangsmåde

  • Start med at blande vand, Valsemøllen Tosca Farina Durummel og Valsemøllen Tosca Farina Pizzamel i en skål. Lad det hvile 1 time (autolyse).
  • Kog havrerisene efter anvisning på pakken (jeg brugte 2 dl – så er der også en portion til overs). Lad havrerisene køle af og stil dem i køleskabet til dagen efter.
  • Tilsæt surdej og salt, og ælt det ind i dejen med hænderne (eller røremaskine ved lav hastighed).
  • Smør en condibøtte med olie og hæld dejen heri. Lad dejen hvile i 30 min.
  • Udfør et sæt stræk og fold. Lad dejen hvile i 30 min.
  • Udfør et sæt coil fold.
  • Dejen skal nu hæve 50-75% på køkkenbordet. Det tager typisk mellem 4-6 timer ved stuetemperatur. Læg mærke til om dejens volumen er forøget, dejen virker luftig og der er luftbobler. Herefter stilles condibøtten med låg i køleskab natten over.
  • Dagen efter
  • Klargør en bageform (min måler 20 x 20 cm) ved at smøre den med et godt lag olie. Lav forsigtigt et coil fold på dejen så den er spændt op, og læg dejen i bageformen med samlingen ned.
  • Lad dejen efterhæve i ca. 3 timer, eller til den er fordoblet i størrelse.
  • Forvarm ovnen til 230 grader i god tid.
  • Fordel 100 g kogte havreris ovenpå dejen, og top med et lag olie. Brug fingrene til at “prikke” dejen så det ligner et klassisk focaccia.
  • Slut af med et drys flagesalt på toppen.
  • Bag brødet i 25-30 minutter til det har en flot og gylden skorpe.
  • Afkøl brødet på en bagerist inden det f.eks. serveres med en lækker måltidssalat.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

0.0 fra 0 bedømmelser

Relateret

Sophie Østergaard

Diætist og madblogger

Velkommen! Jeg er klinisk diætist med en stor passion for madlavning og bagning. Mit fokus er at skabe nærende og mættende opskrifter, der smager fantastisk. Jeg tror på, at en sund kost har plads til alle de fødevarer, du elsker – her er intet forbudt! Mit håb er at inspirere dig til at udforske nye, spændende opskrifter og finde glæden ved madlavning. Læs mere.

Mine favoritter
GRATIS E-BOG
Udforsk