Nemme pitabrød med surdej – klar samme dag
Hjemmelavede pitabrød er noget helt særligt, og så er de klart bedre end dem man køber i butikkerne – bløde, luftige og med god plads til alt dit yndlingsfyld. Og ja, du kan faktisk bage dem samme dag, selv med surdej!
I denne opskrift bruger vi en højere mængde surdej, hvilket betyder, at dejen fermenterer hurtigere og bliver klar til bagning allerede om aftenen. Perfekt til dage, hvor det gerne skal være nemt.

Hvorfor virker det?
I princippet kan man sige at jo mere surdej du tilsætter, desto hurtigere hæver dejen. Det betyder:
- Kortere hævetid
- Stadig masser af smag og luftighed
Med cirka 30–35 % surdej i forhold til melmængden får du en aktiv dej, der ikke kræver lang tids planlægning.
Bageplan (eksempel) – klar på 8 timer
Tidlig morgen (kl. 9):
➡️ Bland dejen og lad den stå til bulk fermentering i en skål med låg eller dækket med et klæde. Dejen skal ikke æltes i røremaskine, men foldes i hånden undervejs
Eftermiddag (kl. 14/15):
➡️ Del dejen til kugler og lad dem efterhæve 1-2 timer inden udrulning.
Udrulning og bagning (kl. 16/17):
➡️ Rul dejen ud, og bag pitabrødene i en varm ovn (250–270 °C) i max. 10 min.

Tip: Mit bagestål og rabatkode
Jeg bruger mit Pro bagestål fra Diablo Steel, og det har gjort en kæmpe forskel for mine brød, pizza og boller.
Hvis du selv vil opgradere dit bagegrej, kan du bruge min rabatkode madmedfrihed10 og få 10 % rabat hos diablosteel.dk (reklame link). Obs. rabatkoden udeløber d.5/6/2025.
Det er en investering du ikke vil fortryde!

Klar til at bage?
Disse pitabrød er en fantastisk måde at bruge din surdej i hverdagen – uden lange hævetider eller planlægning flere dage før. De smager fantastisk nybagte, men kan også fryses ned og opvarmes hurtigt i ovnen eller brødristeren.
Tip: Opskriften giver 5 pitabrød, så lav evt. en dobbeltportion.
God fornøjelse og velbekomme!

Nemme pitabrød med surdej
Opskrift af: SophieLækre og luftige pitabrød bagt med surdej, som hæver flot op i ovnen
5
stk10
minutter8
timerHold skærmen tændt mens du laver mad
Ingredienser
100 gram surdej
200 gram vand
325 gram tipo 00 hvedemel
10 gram flydende honning
10 gram olivenolie
8 gram salt
Fremgangsmåde
- Start med at blande vand, honning, olivenolie og surdej godt sammen i en skål.
- Tilsæt hvedemel og salt og rør det til en rustik dej. Når dejen først er blandet skal den hæve ca. 4-6 timer, hvor der udføres foldninger undervejs. Start med at lade dejen hvile tildækket i 30 minutter.
- Udfør 2 sæt stræk og fold med 30 minutter i mellem.
- Udfør 2 sæt coil fold med 30/60 minutter i mellem. Resten af hævetiden kan du lade dejen stå uberørt.
- Når dejen er godt fermenteret (synligt hævet i størrelse og med luftbobler på overfladen) hældes dejen ud på køkkenbordet. Jeg anbefaler at fugte overfladen af bordet med lidt vand for at forhindre at dejen klistre fast.
- Brug en dejskærer til at dele dejen i 5 lige store stykker. Spænd dejklumperne op ved at bevæge dejen i en cirkulær bevægelse mellem hånd og bord. Placér dejklumperne i en bradepande/ildfast fad eller lign. smurt med olie. Dæk til med husholdningsfilm og lad dem efterhæve i 1-2 timer.
- En time inden du vil bage, forvarmes ovn og bagestål til 250 grader. Drys lidt durummel på køkkenbordet, og udrul hver dejklump til en flad cirkel. Undgå at klemme dejen alt for meget, rul kun det der er nødvendigt. Gentag med de resterende pitabrød.
- Placér pitabrødene på et stykke bagepapir, og brug en pizzaspade til at transportere dem til det varme bagestål.
- Bag brødende i ca. 10 minutter til de er hævet op, og har en flot gylden farve. Afkøles på en bagerist.
Skriv et svar