Påskekage med Surdej
Den lækreste svampede gulerodskage med (fløde)ostecreme på toppen - den ultimative påskekage med et twist af surdej!
Forb. tid 30 minutter min
Tilb. tid 40 minutter min
- 200 gram hvedemel
- 200 gram gulerod, fintrevet
- 150 gram smør
- 100 gram sukker
- 100 gram brun farin
- 100 gram surdej (aktiv eller overskud)
- 4 æg
- 100 gram cultura naturel (eller lignende f.eks. yoghurt, skyr mm)
- 3/4 dl mælk
- 2 tsk vaniljesukker
- 2 tsk bagepulver
- 1 tsk kanel
Creme med flødeost
- 250 gram neutral flødeost
- 200 gram flormelis
- 100 gram smør
- 1 tsk vaniljesukker
Pynt
- Små marcipan påskeæg i forskellige farver
Forvarm ovnen til 200 grader varmluft.
Tilsæt smør, sukker og brun farin til en skål og pisk det sammen.
Tilsæt æggene ét efter et og pisk undervejs.
Tilsæt surdej, mel, vaniljesukker, bagepulver og kanel til æggemassen og pisk sammen til der ikke er flere klumper.
Tilsæt cultura, mælk og de fintrevne gulerødder (jeg anbefaler at klemme overskydende væske fra gulerødderne inden det tilsættes). Vend ingredienserne i dejen med en dejskraber.
Klargør din form med et stykke bagepapir (min form er 20x20 cm) og hæld dejen heri.
Bag i ovnen i 30-40 minutter til den er gennembagt og gylden på overfladen.
Lad kagen køle helt af.
Creme med flødeost
I mellemtiden laves ostecremen: tilsæt smør og flødeost til en skål og pisk til der ikke er flere klumper.
Tilsæt flormelis og vaniljesukker og pisk igen til cremen er luftig og cremet.
Stil glasuren på køl til du skal bruge den (gerne 1-2 timer). Herefter fordeles cremen på kagen (eller brug en sprøjtepose), og top med hakkede marcipan påskeæg.