Go Back
+ servings

Hveder med surdej

Disse hveder er bløde og luftige og fyldt med smag! Hvis du elsker hveder og surdej, så er denne opskrift lige noget for dig!
Forb. tid 30 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Samlet hævetid 1 day
Ret Surdej
Antal 12 stk

Ingredienser
  

Sød surdej (fodres aftenen før)

  • 30 gram moden surdej
  • 68 gram mel
  • 38 gram vand
  • 15 gram honning

Ingredienser

  • 150 gram aktiv sød surdej (hele portionen fra fodringen)
  • 225 gram mælk
  • 475 gram hvedemel (jeg bruger denne - reklamelink)
  • 1 æg
  • 2 spsk sukker
  • 75 gram koldt smør
  • 1/2 tsk stødt kardemomme (gerne stødt på hele kardemommefrø)
  • 8 gram salt

Tangzhong/jævning

  • 125 gram mælk
  • 25 gram mel

Øvrigt

  • Mælk til pensling
  • Evt. bageplade 33x23 cm med låg som denne (reklamelink)

Sådan gør du
 

  • Start med at lave din Tangzhong i god tid – gerne ½-1 time før brug – da den skal nå at køle ned. Bland mælk og mel i en lille gryde, og pisk melet ud i mælken. Opvarm blandingen ved middel varme, og pisk jævnligt undervejs. Du vil efterhånden se, at den tykner og får en cremet konsistens. Når den har en let sej struktur, er den færdig. Hæld den gerne direkte over i røreskålen, som du skal bruge til dejen, så den kan køle af der.
  • Tilsæt mælk, surdej, afkølet Tangzhong, æg, sukker, mel og kardemomme - bland det sammen i en røremaskine.
  • Ælt dejen i en røremaskine i 2-3 minutter ved lav/middel hastighed. Tilsæt salt og smørret i små tern lidt efter lidt, mens røremaskinen stadig kører, og ælt videre ved middel/høj hastighed.
  • Ælt indtil alt smørret er inkorporeret i dejen (ca. 5-7 minutter).
  • Drys lidt mel på køkkenbordet og spænd dejen op til en kugle. Læg dejen tilbage i røreskålen og dæk med husholdningsfilm. Lad dejen hæve 5-6 timer ved stuetemperatur. I denne tid skal dejen gerne øge sin volumen med ca. 50%.
  • Efter hævning drysses bordet med lidt mel, og dejen vendes ud. Brug en dejskærer til at skære 12 lige store stykker. Hver dejklump spændes op og formes til en kugle.
  • Beklæd din bageform med et stykke bagepapir og fordel hvederne heri. Læg låget på, og stil bagepladen i køleskabet natten over.

Dagen efter

  • Tag bradepanden ud af køleskabet 3-4 timer inden du er klar til at bage - her skal hvederne nemlig efterhæve. Hvederne er klar til at blive bagt når de næsten er fordoblet i størrelse og ser luftige ud.
  • Imens dejen efterhæver forvarmes ovnen til 200 grader over/under varme.
  • Pensel hvederne med mælk, og bag 10 min. over/under varme og herefter 8-10 minutter varmluft.
  • Hvederne afkøles på en bagerist - hvis du kan vente så længe ☺️
Tried this recipe?Let us know how it was!