Go Back
+ servings

Bagte havregryn med surdej, hindbær og chokolade

Med denne opskrift på bagte havregryn får du skøn morgenmad eller snack, som smager af dessert, men som også er fyldt med gode næringsstoffer.
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 30 minutter
Ret Morgenmad, Snacks
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 150 gram grovvalsede havregryn
  • 100 gram surdej (gerne overskudssurdej)
  • 2 små overmodne bananer (1,5 hvis de er store)
  • 2 æg
  • 1 dl mælk
  • 35 gram smeltet smør
  • 2 spsk kokossukker (alternativ: brun farin)
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 100 gram hindbær (friske eller frosne)
  • 40 gram mørk chokolade, hakket

Sådan gør du
 

  • Start med at forvarme ovnen til 200 grader. Mos bananerne i en skål, og tilsæt æg og surdej. Rør det godt sammen.
  • Tilsæt kokossukker (eller brun farin), bagepulver, vaniljesukker, smør og mælk og rør rundt.
  • Vend nu havregryn i dejen, efterfulgt af hindbær og chokolade.
  • Hæld dejen i en form beklædt med bagepapir (min måler 20x20 cm), og bag i ca. 20-30 min. til skorpen er let gylden.
  • Lad den bagte havregrød køle lidt inden den nydes med eksempelvis vaniljeskyr og ahornsirup.
Tried this recipe?Let us know how it was!