Pumpkin Pie Proteinkugler

Hvis du elsker smagen af “pumpkin pie”, men også vil have en sund og proteinrig snack, så er mine pumpkin pie protein kugler det perfekte valg! Disse små energikugler kombinerer alt det bedste fra den klassiske pumpkin pie – med kanel og græskar – og tilføjer en smule protein, som holder dig mæt og tilfreds.

Sund snack når det er bedst

Udover at være en skøn efterårssnack, er de fyldt med gode næringsstoffer. Græskarpuréen er rig på vitaminer og antioxidanter, mens proteinpulveret hjælper med at holde dig mæt og understøtter musklernes restitution. Det gør disse kugler ikke bare lækre, men også nærende.

Græskarpuré

Desværre er det ikke så nemt at få fat på færdiglavet græskarpuré i Danmark, men jeg har lavet en guide til hvordan du nemt og enkelt kan lave din egen græskarpuré. Find opskriften her.

Servering

Disse pumpkin pie protein kugler kan laves på flere forskellige måder. Jeg har f.eks. prøvet at toppe kuglerne med lidt havsalt efter de er dyppet med chokolade, men hvis man gerne vil have det mere sødt, er det også lækkert at pynte dem med lidt smeltet hvid chokolade. Begge dele fungerer og smager fantastisk!

Pumpkin Pie Proteinkugler

Sunde og lækre græskar kugler med smag af pumpkin pie.
Ingen bedømmelser endnu
Forb. tid 15 minutter
Hviletid 30 minutter
Ret Snacks
Antal 10 stk

Ingredienser
  

  • 100 gram græskarpuré
  • 150 gram mandelmel
  • 30 gram proteinpulver (vanilje)
  • 50 gram bløde dadler (uden sten)
  • 1/2 tsk pumpkin pie krydderi (se note for alternativ)

Øvrigt

  • 100 gram mørk chokolade
  • Evt. flagesalt

Sådan gør du
 

  • Tilsæt mandelmælk, græskarpuré, proteinpulver, dadler og pumpkin pie krydderi til en foodprocessor. Blend til en sammenhængende masse. Det skal helst ikke blendes for længe.
  • Form massen til ca. 10 kugler. Placér i køleskabet i 30 minutter.
  • Smelt chokoladen (i mikroovn eller over vandbad) og overtræk græskarkuglerne med chokolade.
  • Placér kuglerne på et stykke bagepapir. Top evt. med lidt flagesalt.
  • Stil kuglerne i køleskab igen i ca. 30 minutter, inden i nydes.
  • Opbevares på køl.

Noter

  • * Som alternativ til pumpkin pie krydderi kan du tilsætte 1/2 tsk kanel og evt. en knivspids af hver: ingefær, nellike, kardemomme og allehånde.
  • Har du prøvet denne opskrift?Del dine tanker

    Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    Opskrift bedømmelse




    Opskrifter du måske vil kunne lide