Dette er den anden opskrift i min serie med opskrifter på cookies til 2 personer. Opskrifter som er perfekt til de tidspunkter, hvor du måske ikke har lyst til at bage en hel plade cookies, men blot skal bruge en lille snack/dessert til dig og én du holder af.
Opfølgeren til den første opskrift (find den her) er disse uimodståelige pistaciecookies: En klassisk cookie opskrift, men med et twist af pistacie som giver en fantastisk smag!
Det bedste af det hele, er at opskriften hverken kræver hviletid eller udstyr (ud over en gaffel). Dejen kan vitterligt bikses sammen på 10 minutter og bages på 10 minutter! 🙌
Hvis du elsker pistacie, så er disse cookies en sikker vinder! Find opskriften nedenfor.

Pistacie Cookies (2 personer)
Den ultimative cookie opskrift som er sprød uden på og cremet indeni, med en uimodståelig smag af pistacie.
Ingen bedømmelser endnu
Forb. tid 10 minutter min
Tilb. tid 12 minutter min
Ret Bagværk, Dessert
Antal 2 stk
Ingredienser
- 25 gram pistaciesmør
- 15 gram smør
- 25 gram brun farin
- 12 gram sukker
- 45 gram mel
- 1/4 tsk vaniljesukker
- 1/4 tsk bagepulver
- 1 æggeblomme
- 1/2 spsk mælk
Øvrigt
- Hakkede pistacienødder (ca. 10 stk)
Sådan gør du
- Tilsæt smør, pistaciecreme, sukker og brun farin til en skål og mos det sammen med en gaffel.
- Tilsæt æggeblommen og rør den sammen med.
- Tilsæt mel, vanilje, bagepuver og mælk, og rør det hele sammen til en ensartet dej. Rør også de hakkede pistacienødder i, men gem lidt til toppen.
- Form dejen til 2 kugler og rul dem i de resterende hakkede pistacienødder.
- Placér kuglerne på en bageplade (med god afstand), og bag i ovnen ved 200 grader i 8-10 min. (Obs. se note nedenfor ang. bagetid).
- Lad de lækre cookies køle en smule af inden de nydes!
Noter
Har du prøvet denne opskrift?Del dine tanker




Skriv et svar