Kanelsnegle med græskar

Selvom det måske lyder lidt underligt at putte græskar i kanelsnegle, så er det her faktisk de BEDSTE kanelsnegle jeg nogensinde har smagt. Tilføjelsen af græskar giver en skøn smag, en flot orange farve, og derudover en lækker og saftig konsistens.

Det skal du bruge til denne opskrift:

Pumpkin pie krydderi: den perfekte blanding af varme krydderier giver et ekstra pift til fyldet.

Græskarpuré: giver smag, farve og saftighed til brødet.

Kanelsnegle med græskar (pumpkin pie cinnamon rolls)

Kanelsnegle med græskar (pumpkin pie cinnamon rolls)

Opskrift af: Sophie

De lækreste kanelsnegle – med et twist. Dejen indeholder græskarpuré, og fyldet indeholder pumpkin pie krydderi, hvilket giver en fantastisk smagssammensætning alá græskartærte.

0.0 fra 0 bedømmelser
Antal

8

stk
Forberedelse

20

minutter
Tilberedning

25

minutter
Hævetid

2

timer
Tilberednings tilstand

Hold skærmen tændt mens du laver mad

Ingredienser

  • Dej
  • 20 gram gær

  • 1,5 dl mælk

  • 50 gram smør

  • 150 gram græskarpuré

  • 1 æg

  • 1/2 tsk pumpkin pie krydderi

  • 2 spsk sukker

  • 1 knivspids salt

  • 500 gram hvedemel

  • Fyld
  • 100 gram blødt smør (stuetemperatur)

  • 100 gram brun farin

  • 50 gram rørsukker

  • 1 spsk kanel

  • 1/2 tsk pumpkin pie krydderi

  • Øvrigt
  • Æg til pensling

Fremgangsmåde

  • Start med at lune mælk og smør, så smørret smelter.
  • Når blandingen er fingervarmt røres gæren i. Dernæst tilsættes græskarpuré, æg, sukker, salt, pumpkin pie krydderi og rør det hele sammen. Tilsæt også mel (tilbagehold evt. lidt mel, som kan tilsættes under æltning efter behov).
  • Dejen røres nu sammen i en røremaskine, i ca. 5 minutter, til en smidig og glat konsistens. Tilsæt resterende mel efter behov.
  • Form dejen til en kugle, og drys lidt mel over. Lad den hæve tildækket i en skål til dobbelt størrelse (ca. 1,5-2 timer).
  • Mens dejen hæver, tages smørret ud af køleskabet så det kan blive blødt. Klargør også sukkerblandingen ved at røre brun farin, sukker, kanel og pumpkin pie krydderi godt sammen i en skål.
  • Når dejen har hævet, hældes den ud på køkkenbordet. Drys med lidt mel for at den ikke klistrer. Form dejen til en kugle, og rul den ud med en kagerulle, til ca. 0,5 – 1 cm tykkelse. Skær kanterne til så det bliver en lige firkant.
  • Fordel det bløde smør over dejen, og spred det godt ud med fingrene eller en kniv (lad ca. 1-2 cm af kanten være uden smør). Herefter fordeles sukkerblandingen ovenpå i en jævn lag. Pres sukkeret let ind i smørret med hænderne.
  • Skær nu en strimmel af dej på tværs af firkanten (med en dejspore eller lign.), og rul strimlen sammen til en kanelsnegl.
  • Placér kanelsneglene på en bageplade beklædt med bagepapir (jeg anbefaler en dyb bradepande med låg), og placér låget ovenpå mens de hæver (alternativt kan du dække med husholdningsfilm). Lad kanelsneglene efterhæve i ca. 30 minutter.
  • Pensel med sammenpisket æg og bag i ovnen ved 200 grader i ca. 25 minutter til de er lækre og gyldne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

0.0 fra 0 bedømmelser

Relateret

Sophie Østergaard

Diætist og madblogger

Velkommen! Jeg er klinisk diætist med en stor passion for madlavning og bagning. Mit fokus er at skabe nærende og mættende opskrifter, der smager fantastisk. Jeg tror på, at en sund kost har plads til alle de fødevarer, du elsker – her er intet forbudt! Mit håb er at inspirere dig til at udforske nye, spændende opskrifter og finde glæden ved madlavning. Læs mere.

Mine favoritter
GRATIS E-BOG
Udforsk