Jordbærkompot med chiafrø

Denne opskrift kombinerer smagen af søde jordbær med de nærende chiafrø, hvilket resulterer i en sund og velsmagende topping til alt fra pandekager til skyr.

Hvorfor chiafrø?

Chiafrø er små, men til gengæld er defyldt med næringsstoffer som omega-3-fedtsyrer, fibre og antioxidanter. Når de blandes med væske, danner de en geléagtig konsistens, der gør dem perfekte til at tilføje tekstur til forskellige opskrifter. Chiafrøene bidrager altså med nogle ekstra sundhedsmæssig fordele OG en lækker tekstur, fordi de netop binder overskydende væske.

Serveringsforslag

Denne jordbærkompot er alsidig og kan serveres på mange måder. Prøv den som topping til skyr eller havregrød, som fyld i pandekager eller som topping på kager og desserter. Den kan også bruges som et sundere alternativ til syltetøj på brød og bagværk.

Opskriften, som du finder nedenfor, er nem at lave, fyldt med sundhedsmæssige fordele og smager simpelthen fantastisk. Så næste gang du har et overskud af jordbær, så vil jeg anbefale at prøve denne opskrift!

Jordbærkompot med chiafrø

Jordbærkompot med chiafrø

Opskrift af: Sophie

Med en intens smag af søde jordbær er denne kompot perfekt som topping på mejeriprodukter eller i bagværk, fyld i pandekager og meget andet. Chiafrø er med til at binde overskydende væske og bidrager desuden med vitaminer/mineraler og sunde fedtstyrer.

Ret: Morgenmad, Snacks, TilbehørSværhedsgrad: Nem
0.0 fra 0 bedømmelser
Tilberedning

20

minutter
Tilberednings tilstand

Hold skærmen tændt mens du laver mad

Ingredienser

  • 250 gram jordbær (friske eller frosne)

  • 2 spsk vand

  • 1-2 spsk chiafrø

  • 2 tsk vaniljesukker

Fremgangsmåde

  • Hæld jordbær og vand i en kasserolle og bring det i kog.
  • Når vandet koger i bunden, skrues der ned på middel varme. Nu skal jordbærrene have lov at stå og simre til de er helt bløde.
  • Når jordbærrene er helt bløde, moses de grundigt med en gaffel. Tilsæt vanilje og chiafrø, og lad blandingen stå og trække i ca. 10 min.
  • Hæld din nylavede jordbærkompot i et rent og skoldet glas. Lad det stå i køleskabet i min. 2 timer inden den er klar til servering (i den tid vil chiafrøene opsuge overskydende væske). Opbevares på køl.

Bemærkninger

  • Du kan også eksperimentere med andre bær, men vær opmærksom på at mængden af chiafrø evt. skal justeres.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

0.0 fra 0 bedømmelser

Relateret

Sophie Østergaard

Diætist og madblogger

Velkommen! Jeg er klinisk diætist med en stor passion for madlavning og bagning. Mit fokus er at skabe nærende og mættende opskrifter, der smager fantastisk. Jeg tror på, at en sund kost har plads til alle de fødevarer, du elsker – her er intet forbudt! Mit håb er at inspirere dig til at udforske nye, spændende opskrifter og finde glæden ved madlavning. Læs mere.

Mine favoritter
GRATIS E-BOG
Udforsk