Hjemmelavet krydderolie

At tilføje ekstra god smag til dine retter behøver ikke at være kompliceret. “Krydderolie” er helt simpelt en god olie, som er blandet med friske krydderurter og hvidløg. Det er en enkel måde at løfte selv de mest simple fødevarer til nye højder. Denne smagfulde og alsidige olie kan bruges til alt fra dressing til salater, over pizzaen eller pastaen, og endda som en marinade til kød eller grøntsager. Lad os dykke ned i, hvordan du nemt kan lave din egen krydderolie derhjemme!

“Hvorfor har jeg ikke tænkt på dette noget før?”

Efter jeg har prøvet denne olie kan jeg kun tænke “hvorfor har jeg ikke prøvet det noget før?”… Jeg bruger vitterligt dette olie som smagsgiver til (næsten) alt. Bælgfrugter, pasta, pizza, brød, grøntsager – you name it. Min absolutte favorit må være at dyppe en skive frisk surdejsbrød i burrata og denne krydderolie – WAUW siger jeg bare!

Variationsmuligheder

Olie: Jeg anbefaler en god kvalitetsolie til denne opskrift. Olie er hovedingrediensen, så det er vigtigt, at den bidrager med en god smag. Jeg vil anbefale enten koldpresset raps- eller olivenolie. Jeg bruger selv rapsolie alene på grund af smagen.

Krydderurter: Der er ikke noget rigtigt eller forkert her – du kan bruge lige den type krydderurt, du bedst kan lide. Jeg har mest eksperimenteret med frisk basilikum og persille, men oregano, timian, rosmarin mm vil også fungere perfekt. Og du behøver ikke nøjes med én slags, lav endelig en blanding af alle de urter, du holder af, for en ekstra kompleks smagsoplevelse.

Øvrige smagsgivere: Jeg holder det simpelt med hvidløg og salt. Jeg tror aldrig, der er opfundet en ret, som ikke lige bliver 20% bedre med tilføjelse af disse to ingredienser. Men igen er mulighederne mange. Man kunne også tilsætte chiliflager for et ekstra kick, hakkede nødder/kerner, fx pinjekerner for mere tekstur, citronskal for friskhed og meget mere.

Med en lille smule arbejde, får du den perfekte smagsgiver til sommerens grillaftener, som vil imponere dine smagsløg og dine gæster. Det er virkelig dét værd at prøve, og det kan vitterligt ikke gå galt.

Hjemmelavet krydderolie

Hjemmelavet krydderolie

Opskrift af: Sophie

Denne hjemmelavede krydderolie består af 3 simple ingredienser som giver den perfekte smagsgiver til alt fra salat, kød, grøntsager, pizza og pasta.

Ret: TilbehørSværhedsgrad: Nem
0.0 fra 0 bedømmelser
Samlet tid

10

minutter
Tilberednings tilstand

Hold skærmen tændt mens du laver mad

Ingredienser

  • 1 dl koldpresset olie

  • 2 store håndfulde friske krydderurter

  • 2 fed hvidløg

  • Salt (efter behov)

Fremgangsmåde

  • Vask krydderurterne grundigt, og lad dem tørre fx på køkkenrulle.
  • Hak urterne og hvidløg fint.
  • Bland det hele i et sylteglas og rør godt rundt.
  • Opbevares på køl i ca. 1 uge.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

0.0 fra 0 bedømmelser

Relateret

Sophie Østergaard

Diætist og madblogger

Velkommen! Jeg er klinisk diætist med en stor passion for madlavning og bagning. Mit fokus er at skabe nærende og mættende opskrifter, der smager fantastisk. Jeg tror på, at en sund kost har plads til alle de fødevarer, du elsker – her er intet forbudt! Mit håb er at inspirere dig til at udforske nye, spændende opskrifter og finde glæden ved madlavning. Læs mere.

Mine favoritter
GRATIS E-BOG
Udforsk