Hjemmelavede Bagels

Bagels er en klassiker med den unikke form og lækre smag I dette indlæg vil jeg dele min opskrift på hjemmelavede bagels med fuldkorn, som toppes med den populære ‘everything but the bagel’ krydderiblanding.

Bagels med fuldkorn

Det er selvfølgelig helt valgfrit, men jeg har valgt at tilføje en smule groft mel i denne opskrift. Både fordi jeg godt kan lide smagen, men også fordi jeg godt kan lide at tilsætte nogle ekstra fibre og næringsstoffer ind i min kost – uden at gå på kompromis med smagen. Hvis du er mere til den klassiske lyse bagel, kan du blot udskifte fuldkornsmel med mere hvedemel.

Krydderiblandingen på toppen…

… er ikke hvilken som helst krydderiblanding. Denne blanding kommer oprindeligt fra Trader Joe’s, som er et amerikansk supermarked. ‘Everything but the bagel’ krydderi har været enormt hypet på SoMe, og efter min mening, med god grund. Et gavmildt drys af dette kan altså give en standard bagel en helt ny og lækker smag.

Ingredienserne i bagel-krydderi:

  • Hvide sesamfrø
  • Sorte sesamfrø
  • Hvidløgs- og/eller løggranulat
  • Flagesalt
  • Blå birkes

Hvis du gerne vil prøve at lave din egen krydderiblanding, har jeg en opskrift med mængdeangivelser, som du finder her.

Husk at gemme denne opskrift til næste gang, du vil forkæle dig selv eller dine nærmeste med lækkert hjemmebag.

Hjemmelavede Bagels

Disse bagels får en sprød skorpe og sej krumme takket være den klassiske tilberedningsmetode hvor bagels først simre i kogende vang, og efterfølgende bages. Med masser af smag fra krydderiblandingen på toppen, bliver dette garanteret din nye go-to bagelopskrift.
Ingen bedømmelser endnu
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 25 minutter
Samlet hævetid 1 time 30 minutter
Ret Brød
Antal 4 stk

Ingredienser
  

  • 2 dl vand
  • 15 gram gær
  • 1 spsk sukker
  • 10 gram olie
  • 50 gram ølandshvede (eller anden fuldkornsmel fx grahamsmel)
  • 250-300 gram hvedemel
  • 1 tsk salt

Sådan gør du
 

  • Tilsæt vand og gær til en røreskål og rør rundt til gæren er opløst.
  • Tilsæt sukker, olie, salt og fuldkornsmel.
  • Tilsæt hvedemel lidt ad gangen, mens du rører rundt. Jeg anbefaler at starte med 250 gram i alt, og tilbageholde lidt mel. Dejen skal nemlig ikke blive for tør. Man kan altid ælte mere mel i dejen senere.
  • Nu skal dejen æltes – enten i hånden eller i en røremaskine. Jeg anbefaler røremaskine hvis du har sådan én. Dejen skal være glat og smidig, og slippe skålens kanter.
  • Lad dejen efterhæve 1 times tid til dobbelt størrelse.
  • Hæld dejen ud på et meldrysset bord og del den i 4 lige store stykker. Rul hver dejkugle i lidt ekstra mel, hvis den er for klistret.
  • Lav hul i midten af dejen med fingrene (du kan evt. bruge lidt olie til dette)
  • Placér bagels på en bageplade med papir og klip bagepapiret rundt om hver enkelt bagel – dette gør det nemmere når du skal koges.
  • Lad bagels efterhæve i 20 min.
  • Fyld en gryde med vand og bring det i kog. Det skal ikke bulderkoge, blot simre.
  • Med en hulske eller spatula placér forsigtigt én bagels af gangen i vandet. Den skal ca. simre 1 min i alt (30 sek på hver side).
  • Placér dine forkogte bagels på en ny bageplade med bagepapir og pensel med sammenpisket æg og valgfrie toppings som fx bagelkrydderi, ost eller lign.
  • Bag i en forvarmet ovn på 200 grader i ca. 20-25 til minutter til alle bagels er lækre gyldne.

Noter

  • Disse bagels er geniale at fryse ned, så du altid har lækkert brød ved hånden til din morgenmad eller frokost. Jeg anbefaler at skære dem over og fryse dem halve i en frysepose – så går optøningen lidt hurtigere.
  • Har du prøvet denne opskrift?Del dine tanker

    Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    Opskrift bedømmelse




    Opskrifter du måske vil kunne lide