Der findes mange måder man kan forme dejen på, og jeg tror at alle der bager med surdej har deres egen måde at gøre det på – men her får du en oversigt over en simpel måde at preshape og forme et rundt brød.
Sådan gør du:
I de første klip ser du hvordan jeg spænder dejen op (preshape). Herefter lader jeg dejen hvile i 20 min.
Efter preshape: Vend forsigtigt dejen rundt, så du nu har undersiden opad.
Brug hænderne til at folde hvert hjørne af dejen ind over midten, så du opnår en rund form.
Vend dejen om, så samlingen vender nedad.
Brug hænderne til at spænde dejen op i en cirkulær bevægelse – træk forsigtigt dejen mod dig på bordet, og drej den lidt for hver bevægelse. Gentag et par gange indtil du har en glat, spændt overflade.