For mig er efterår = bagetid. Disse scones, med skønne chai krydderier, er helt perfekte til at frembringe hyggestemningen. De passer perfekt til en kop te eller kaffe, og hvis du ikke kan få nok af chai, kan du nyde dem med en hjemmelavet chai latte ☕️
Hemmeligheden bag de bedste scones…
…Er at blande kefir i dejen. Kefir er et syrnet mælkeprodukt rig på gavnlige mælkesyrebakterier, og jeg bruger det ofte i mit bagværk, da det giver en fantastisk smag og saftighed. Derudover forhindrer det at dine scones bliver tørre i konsistensen, så det er bare win-win.
Scones med surdej
Hvis du bager med surdej, er du nok også på jagt efter gode opskrifter som anvender overskudssurdej. Dette er én af de opskrifter! Selvom opskriften ikke indeholder surdej, kan du udskifte 1 æg med 50 g surdej (som du måske har i overskud fra bagning). Det er den perfekte måde at undgå spild, og så smager det bare virkelig lækkert.
Frosting sødet med ahornsirup
Jeg elsker en god frosting, bestående af flødeost, smør og sukker. Men denne gang har jeg lavet den med et twist, og tilsæt ahornsirup og vanilje. Jeg tør godt afsløre at det blev en stor succes, da smagen af ahornsirup og vanilje går helt perfekt sammen. Hvis du endnu ikke har prøvet en hjemmelavet frosting lavet med ahornsirup, så er det her dit tegn til at prøve det! 😍
Chai scones
Opskrift af: SophiePrøv disse lækre og saftige scones med varme chai krydderier, som toppes med en sød vanilje frosting.
8
stk10
minutter20
minutter60
minutterHold skærmen tændt mens du laver mad
Ingredienser
250 gram mel
85 gram koldt smør
75 gram sukker
1 æg
100 gram kefir
1/2 tsk bagepulver
1/4 tsk natron
1 tsk kanel
1/4 tsk kardemomme
1/4 tsk nelliker
1 knivspids ingefær
1 knivspids allehånde
- Vanilje frosting
35 gram smør
100 gram neutral flødeost
25 gram ahornsirup
1 stang vanilje (alternativ: 1 tsk vaniljesukker)
Fremgangsmåde
- Tilsæt mel, sukker, bagepulver, natron, kanel, kardemomme, nelliker, ingefær og allehånde til en skål. Rør det godt sammen.
- Riv det kolde smør på den grove side af et rivejern.
- Tilsæt smør til melblandingen, så det smuldres ind i dejen. Tilsæt æg og kefir og ælt det hurtigt sammen med hånden til en sammenhængende dej.
- Form dejen til en cirkel, og pres den lidt sammen (højden på dejen er den højde de endelige scones vil få efter afbagning). Pak dejen ind i film og stil i køleskabet i 1 time.
- Når dejen har hvilet, tages den ud af køleskabet og skæres i 8 lige store stykker. Placér dem på en bageplade beklædt med bagepapir, og pensel med sammenpisket æg. Bag ved 200 grader i ca. 20 minutter til de er flotte og gyldne.
- Lav vanilje frosting
- Mens de lækre scones køler ned, laves frostingen. Tilsæt smør til en skål og pisk det med en håndmikser til det har en cremet og luftig konsistens.
- Tilsæt flødeost, ahornsirup og kornene fra 1 vaniljestang. Pisk til det bliver en blød og cremet masse. Smag evt. til med mere ahornsirup/vanilje.
- Når scones er afkølet kan de toppes med frostingen, enten ved at smøre det over toppen, eller bruge en sprøjtepose.
- Opbevar scones med frosting på køl i en lufttæt beholder.
Bemærkninger
- Tip: hvis du ikke har en sprøjtepose, kan du blot bruge en frysepose, og klippe et lille hul i enden.
Husk at tagge mig på instagram
Gem opskriften til senere
Du kan også følge @madmedfrihed på Pinterest, og gemme opskriften til senere
Skriv et svar